Vandmangel i Mexico City: 72-årige Rosa Maria overbelaster sin nye hofte, når hun bærer 100 liter vand op om ugen til sin 93-årige mor
Vandkrisen i Mexico City påvirker folk på forskellige måder. Men hvad gør du, hvis du er gammel og ikke har nogen hjælp at hente, når der ikke er vand dit hjem?
”Jeg burde ikke løfte vanddunkene, jeg er gammel og har en svag hofte.”
Det fortæller 72-årige Rosa Maria Almaraz.
Hun er pensioneret og bor i kvarteret Atlampa i Mexico City. Her bor hun og en gruppe ældre borgere i en bygning med lejligheder.
Vi er på besøg i Atlampa-kvarteret for at tale med nogle fra den ældre befolkningsgruppe. Vi vil gerne blive klogere på, hvordan vandkrisen påvirker deres hverdag.
Vi ankommer til området med en forventning om, at vi skal bruge dagen på at banke på døre i lejlighedskomplekset. At vi skal tigge og bede de ældre beboere om at tale med os.
Men vi bliver mødt af en stor overraskelse.
På lejlighedskompleksets fælles basketballbane står en gruppe forventningsfulde ældre beboere klar til at tage imod os. De har hørt om vores planlagte besøg i nabolaget.
Beboerne står med håbefulde blikke og store smil på læberne, når vi går dem i møde. De er trætte af at føle sig hjælpeløse, når det kommer til manglen på vand.
”Vi er meget skuffede, for vi har oplevet ekstrem tørke i området, men myndighederne har ikke reageret på situationen,” fortæller 56-årige Laura Maria Paredes.
En anden beboer stemmer i:
”Vi har brug for mere vand. Det eneste, vi vil have, er, at vi får det vand, som vi har brug for,” fortæller 66-årige Flor del Carmen Utrera.
Dag 0
I februar udkom en ny rapport fra Mexicos Tørkeovervågning (MSM), der viste, at 60 procent af Mexico oplevede tørke, mens næsten 90 procent af Mexico City oplevede en alvorlig tørke. Ifølge Politiken udsendte den mexicanske regering en pressemeddelelse med en handlingsplan, om hvordan byen skal fikse problemerne med vandet – blandet andet ved at opføre rensningsanlæg, producere drikkevand og udskifte brønde.
Et stort spørgsmål bredte sig i hovestanden, hele landet og verden over. Løber Mexico City tør for vand?
Betegnelsen for at løbe tør for vand kaldes ’Day zero’ – eller ’Dag 0’ på dansk. Og netop den dag var truende, fordi vandkilderne, der ligger 100 kilometer væk fra byen, var ved at løbe tør for vand. Oven i det oplevede byen en voldsom tørke efter regnsæsonen i 2023.
Det blev estimeret, at ‘Dag 0’ ville ramme i juni måned. Byen har derfor haft et hårdt år, når det kommer til mangel på vand.
Men Dag 0 kom aldrig. Byen blev reddet af regnvand, der faldt på det rigtige tidspunkt, et akut politisk pres og underjordiske reserver. Det oplyser mediet Bloomberg.
Fabiola S. Sosa Rodriquez, som er forskningsleder hos enheden for vækst og bæredygtighed på Metropolitan Autonomous University, fortæller, at selvom byen ikke nåede ’Dag 0’ i år, er fremtiden stadig uvis:
”Vi løste på en måde problemet med vandkrisen i år, men vi ved ikke, om byen i de kommende år kan stå over for risikoen for at møde ´Dag 0’ igen på grund af klimaforandringer eller andre kriser.”
To timer om dagen er der dråber i hanen
I Atlampa taler vi med flere af de ældre beboere og falder blandt andet i snak med 72-årige Rosa Maria Almaraz.
Hun forklarer, at hun og de andre beboere i nabolaget inden for det seneste år har oplevet, at de ofte står uden vand i hanerne.
Der kommer altså ikke noget vand ud, når de åbner for vandhanen i køkkenet, når de skyller ud i toilettet, eller når de skal i bad.
Der er kun vand i lejlighedernes vandhaner i to til tre timer om dagen. Derfor er beboerne nødt til at købe store vanddunke og selv bære dem op til deres lejlighed.
”Nogle dage har vi kun vand i hanerne fra klokken fra 6 om morgenen til klokken 8,” fortæller
66-årige Flor del Carmen Avila Utrera.
Størstedelen af beboerne i Atlampa-kvarteret er meget gamle. Mange af beboerne bor på tredje og fjerde sal, hvilket gør manglen på vand endnu mere vanskelig for dem:
”Hvis jeg skal løfte vand med op ad trapperne uden muligheden for at tage en elevator, kræver det virkelig meget af mig. Men der er mange gamle mennesker her, som overhovedet ikke har nogen kræfter tilbage til at tage trapperne.”
Det siger 69-årige Micheas Lobato Leal, der bor på fjerde sal.
Det er dog ikke kun den ældre aldersgruppe, som oplever problemer med at transportere de store vanddunke op til deres lejlighed:
”Jeg bor ikke i denne bygning, jeg repræsenterer min søster, der bor her på fjerde sal. Hun kan ikke gå op og ned ad trapperne på grund af sit handicap.”
Det fortæller 52-årige Leticia Rodriguez Garcia. Derfor bliver Leticia Garcia nødt til at komme forbi lejligheden og hjælpe sin søster med at hente vand.
Leticia Garcia fortæller, at transporteringen af vanddunke har været skyld i flere skader for de gamle beboere:
”Der har faktisk været nogle ulykker med beboerne her, der har forsøgt at bære vand op til lejligheden. De er gledet og derfor fået brud eller forstuvninger.”
Med helbredet på spil
Beboerne i lejlighedskomplekset i Atlampa er ikke de eneste indbyggere i byen, der sætter deres ve og vel på spil i jagten på vandet.
Ifølge organisationen water.org dør 1 million mennesker om året af ikke at have adgang til rent vand og vaskemuligheder. 3 ud af 10 mennesker i verden har ikke adgang til sæbe og vand til at vaske hænder i hjemmet, og især kvinder bliver dagligt slidt ned af at bære tunge spande og dunke med vand flere kilometer.
Vandkrisen er derfor også en sundhedskrise. Vi er nødt til at have vand for at overleve og derfor må de hårdest ramte borgere gøre, hvad der skal til, for at få fat på vandet.
Manglen på vand har aldrig været værre
”Min mor bor hos mig, hun er 93 år gammel. Hun er ikke i stand til at gøre noget selv mere,” fortæller Rosa Maria Matre.
Vi er blevet inviteret op i Rosa Maria Almaraz’ lejlighed på første sal. Her får vi lov til at møde hendes mor, Maria Almaraz Matre.
Maria Almaraz Matre fortæller os, at manglen på vand aldrig har været værre, end den har været det seneste år, og det påvirker deres hverdag meget:
”Når jeg skal på toilettet, skal jeg bære en balje vand med til badeværelset for at skylle ud i toilettet. Baljen kan være tung, og jeg spilder typisk noget af vandet på vejen mod toilettet. Det er noget af det hårdeste ved vores situation,” forklarer Maria Almaraz Matre.
Det påvirker 93-årige Maria Almaraz Matre og hendes datter Rosa Maria Almaraz, at der kun er rindende vand i hanerne få timer om dagen:
”Om morgenen bekymrer vi os om, hvorvidt vi skal skynde os at udnytte det, når der er vand,” fortæller Maria Almaraz Matre.
Det gør alle de huslige opgaver endnu sværere for den gamle mor og datter at udføre:
”Vi har kun et bestemt tidsrum til at lave det huslige arbejde, så enten vasker man op, tager et bad eller noget andet. Alt er svært,” uddyber hun.
Rosa Maria Almarez slæber fire vanddunke med 25 liter i op til lejligheden om ugen, selvom hun har en hofteskade. Nogle gange kommer hendes egen datter på 39 år og hjælper med at købe og bære de tunge vanddunke op til deres lejlighed.
Datteren har dog allerede rigeligt at se til. Hun har et arbejde, hun skal passe, og to børn der går i skole og studerer på universitetet.
Det piner Rosa Maria, at hendes datter er nødt til at slide sig selv ned for at hente vand til dem:
”Det er hårdt for hende at skulle udføre det fysiske arbejde, men min datter er tvunget til at gøre det, både for sin egen, men også for min skyld. Jeg hjælper ikke til med noget, for jeg er ikke i stand til det,” fortæller Rosa Maria Almaraz’ mor.
Globalt problem
Vandkrisen ses ikke kun i Mexico City og Latinamarika. I både Barcelona og London, mangler de vand, og i byer som Sao Paulo i Brasilien og Cape Town i Sydafrika har de også frygtet ’Dag 0’. Cape Town undveg med nød og næppe at løbe helt tør for vand i 2018 ved at sætte restriktioner på swimmingpools og vanding af græsplæner. Det sænkede byens forbrug med 30 procent, ifølge Bloomberg.
Det globale vandproblem kommer ikke til at stoppe foreløbigt. Klimaforandringerne medfører nemlig ekstreme ændringer i vejret rundt omkring i verden, og det vil give problemer på den ene eller anden måde. Det fortæller Jens Christian Refsgaard:
“En sky indeholder 6 procent mere regn for hver grad, det bliver varmere. Det gælder også i Danmark. Det rammer meget forskelligt, også i det globale syd. I Indien bliver det f.eks. mere vådt, og andre steder bliver det mere tørt.”
Han fortæller, at klimaforandringer og vandmangel, vil kræve svære beslutninger for lande verden over.
‘Vand vil altid være en bekymring’
Rosa Maria Almaraz fortæller, at da hun fik en hofteerstatning for fire år siden, havde lægerne kraftigt rådet hende til at holde hoften i ro. Hun måtte derfor ikke løfte genstande, der var tungere end ét kilo i perioden efter operationen.
”Jeg overbelaster min hofte virkelig meget, men jeg bliver nødt til at gøre det.”
Det er hårdt for den 93-årige mor ikke at kunne hjælpe til:
”Det er det, som er det hårdeste for mig. Jeg ser hende knokle, og jeg tænker bare ‘hvad kan jeg gøre?’ Hvis jeg ikke kan hjælpe, så bliver hun nødt til at gøre det for mig,” forklarer Maria Almaraz Matre, som er meget følelsesladet over situationen.
Rosa Maria Almaraz er bekymret for, at hendes datter og børnebørn kommer til at stå i samme situation, som hun gør nu, hvis vandkrisen ikke bliver taklet i fremtiden:
”Ja, jeg er bekymret for min datter og børnebørn. Bare se på, hvad vi går igennem lige nu, så bare prøv at forestille dig, hvordan det kommer til at stå til om nogle år,” fortæller hun.
”Vand vil altid være en bekymring. Altid,” siger Rosa Maria Almaraz.
Mexico City i fremtiden
Det er usikkert, hvordan Mexico Citys vandsituation ser ud i fremtiden. Selvom der ikke i lige så høj grad bliver talt om ’Dag 0’ mere, har byen stadig udfordringer med sine gamle vandsystemer, lange perioder med voldsom tørke, meget regn og en stadig voksende befolkning.
Ifølge mediet ’Smart water magazine’ er det tid til langvarige beslutninger, der tager hensyn til et utilregneligt klima i fremtiden. F.eks. ved at indsamle regnvandet i regnsæsonerne, som organisationen Isla Urbana beskæftiger sig med. Derudover råder eksperter til at spare på vandet, at fikse de dårlige rør i undergrunden og at genoprette nogle af de naturlige vandkilder, der blev gravet ned, da spanierne drænede byen.
De små ting, vi tager for givet i Danmark
Inden vi siger farvel til Maria Almaraz Matre og Rosa Maria Almaraz, låner jeg deres toilet. Jeg trykker på toilettets skylleknap, men fortryder straks min handling.
Jeg har lige brugt en time på at snakke om vandmangel med de ældre damer – så jeg burde have forudset, at der ikke sker noget, når jeg trykker på skylleknappen.
Men når man kommer fra et privilegeret land som Danmark, hvor det er en selvfølge, at man kan skylle ud, tager ens vaner over – og så trykker man automatisk på skylleknappen.
Mit blik falder over seks røde spande under badeværelsets bruser, der er fyldt til randen.
Når der er vand i bruseren om morgenen, går de to ældre kvinder i bad, mens spandene står under bruseren.
De udnytter vandet, når det endelig er der. Så kan de bruge det indsamlede vand til at vaske hænder, skylle ud eller gøre rent.
Jeg kommer ud fra toilettet og stiller jeg mig ved håndvasken, som står midt i stuen.
Jeg åbner hanen. Selvom jeg allerede kender svaret, bliver jeg alligevel nødt til at teste, om der sker noget. Der kommer ikke en dråbe ud af hanen.
Man kan høre fnis fra Rosa Maria Almaraz og Maria Almaraz Matre, der har set min fejl.
Rosa Maria Almaraz rejser sig straks og går hen til den store spand i stuen, for at hente noget vand. Hun giver hun mig en lille, lyserød balje med vand, som jeg kan vaske mine hænder i.
Det er altså ikke en overdrivelse, når beboerne siger, at det er de helt små ting i hverdagen, som vandkrisen har indflydelse på – tværtimod.
