Politik

Unge vælger erhvervsuddannelser fra – minister vil gøre noget ved det

Kun 20 procent af de unge valgte en erhvervsudannelse i 2021.

Foto: Fran innocenti/Unsplash

Nanna Hein


13 januar, 2022



De unge vil helst gå på gymnasiet efter folkeskolen. Men det er lidt af et problem.

Har du siden 8. klasse vidst, hvad du skulle efter gymnasiet? Så er du langt fra den eneste. En ny undersøgelse viser, at ni ud af ti af de elever, som starter i gymnasiet, har besluttet sig for netop det, allerede da de gik i 8.klasse. 

Men det er et problem. For i Danmark mangler vi faglærte. Det vil sige for eksempel en murer, tømrer eller kok. Sådan skriver Politiken

Hvad viser undersøgelsen? 

Hvis du bliver faglært, betyder det, at du har taget en erhvervsuddannelse. Du kan tage en erhvervsuddannelse lige efter folkeskolen. Med en erhvervsuddannelse uddanner du dig til et bestemt job. Her kan du blandt andet blive dyrepasser, gartner, frisør eller smed. Faktisk er der 101 forskellige erhvervsuddannelser at vælge i mellem. Sådan skriver UddannelsesGuiden.

Men i 2021 var det kun 20 procent af de unge, som valgte at søge ind på en erhvervsudannelse. Imens valgte 70 procent af de unge at søge ind på gymnasiet. 

Undersøgelsen er lavet af Danmarks Evalueringsinstitut – som også bliver kaldt EVA. Undersøgelsen har fulgt 5.000 udvalgte unge, fra de gik i 8. klasse i skoleåret 2016/2017 frem til det første år på den uddannelse, de valgte efter folkeskolen. 

Undersøgelsen viser også, at det faktisk ikke kun er de elever, som allerede i 8. klasse er sikre på, at de skal i gymnasiet, som ender der.

Det er nemlig kun halvdelen af de elever, som i 8. klasse regner med, at de vil tage en erhvervsuddannelse, der ender med at gøre det. I stedet ender de med at tage på gymnasiet. 

Det samme gælder også for de elever som ikke ved, hvad de vil efter folkeskolen. Her vælger omkring syv ud af ti gymnasiet fremfor en erhvervsuddannelse. 

Hvorfor er det et problem?

Det danske arbejdsmarked mangler folk, som har en erhvervsuddannelse. Der mangler altså nogle til at klare de jobs, som man få med sådan en uddannelse.

Og problemet ser ud til at vokse. I 2030 vil vi mangle 99.000 faglære på det danske arbejdsmarked. Og samtidig vil der være alt for mange med en længere uddannelse – som for eksempel en uddannelse fra universitetet. Det viser en rapport lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd – også kaldt AE.

Det er et problem, fordi det skaber ulighed på arbejdsmarkedet. Til de faglærte jobs vil der altså mangle folk. Og til de jobs, hvor man skal have en lang uddannelse, vil der være alt for mange. Så vil nogle med en lang uddannelse ikke kunne få et arbejde. Eller også må de tage et job til en meget lav løn.

Er der en løsning?

At de fleste unge vælger gymnaiset fremfor en erhvervsuddannelse, kommer ikke bag på børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil fra Socialdemokratiet. Hun mener, at folkeskolen og gymnasiet minder meget om hinanden. Derfor er det lettest for de unge bare at vælge det, som de kender. 

Derfor vil ministeren gerne have, at folkeskolen bliver mere praktisk. Det betyder, at der skal være flere fag, hvor eleverne ikke bare sidder og lytter til en lærer, men hvor de også laver noget fysisk. På den måde prøver eleverne også at blive undervist på den samme måde, som de gør ude på erhvervsuddannelserne.    

“Vi vil gerne have en mere praktisk folkeskole, der har en langt bedre balance mellem de teoretiske og praktiske fag end i dag”. Sådan siger Pernille Rosenkrantz-Theil til Politiken

Ministeren vil ikke sige, hvilke fag der skal gøres mere praktiske, men henover foråret vil det blive undersøgt, hvordan folkeskolen kan gøres mere praktisk. 

Vil mere praktisk undervisning i folkeskolen få flere til at vælge en erhvervsuddannelse?

Vis resultater

Indlæser ... Indlæser ...

LÆS OGSÅ: Video: EU har et kontor, som kæmper mod fake news – hvordan gør det det?