Tema: Vandkrisen i Mexico City lænker kvinderne til huset

”Mændene kæmper ikke lige så hårdt med manglen på vand, som kvinderne gør,” fortæller 54- årige Cruz Marina Flores Reyes fra Mexico City.

For Cruz Marina Reyes og millioner af mexicanske kvinder stopper konsekvenserne af vandmangel ikke ved tørst.

Det er kvinderne, der svinger kosten, og tager sig af hverdagens huslige pligter. Det er dem, der gør rent, køber ind, laver mad, vasker tøj og passer børn.

Ifølge World Health Organization, WHO, står kvinder for at skaffe vand I 7 ud af 10 husholdninger, der mangler vand globalt.

Vandkrisen i Mexico City har kun gjort det endnu sværere for kvinderne at udføre det huslige arbejde.

Blandt andet for Cruz Marina Reyes, der arbejder som husholderske. Hun bor i det fattige og tætbefolkede Iztapalapa-kvarter i Mexico City. Her bor hun sammen med sin mand.

De har oplevet en stor mangel på vand i området. Især inden for de seneste fire år.

”Vi ved ikke, hvad vi skal gøre, eller hvem vi skal henvende os til med det her problem. Vi har brug for vand,” forklarer Cruz Marina Reyes.

Menstruationen får skolepigerne til at blive hjemme

Unge piger og kvinder får dårligere muligheder for at arbejde eller gå i skole under en vandkrise.

Det er der flere grunde til.

Virginia Newton-Lewis har arbejdet med vandmangel og bæredygtighed i mange år. Hun har en ph.d. i vandtildeling og er direktør for vandbæredygtighed hos virksomheden Grundfos.

Hun fortæller, at skolepiger ofte er nødt til at blive hjemme, når de har deres menstruation:

”Det får kvinder og piger til at blive hjemme, når der ikke er rent vand og hygiejneprodukter på skolerne. De har ikke nogen mulighed for at håndtere deres menstruation. Der er ikke noget rent sted for dem til at skifte bind eller lignende, så de vælger at blive hjemme,” forklarer Virginia Newton-Lewis.

Susan Reynolds Whyte, professor i antropologi på Københavns Universitet, har forsket i det østlige Afrika i over 20 år. Hun har blandt andet haft fokus på familieforhold og køn i de fattige områder.

Hun nikker genkendende til, at vandmangel påvirker kvindernes skolegang og helbred:

”Vandmanglen påvirker selvfølgelig både mænd og kvinders helbred. Men det, at kunne have en god hygiejne og vaske sig godt under menstruationen, er meget vigtigt for piger.”

At vandmanglen kan gå ud over kvinder og pigers helbred, er et globalt problem. Verdenssundhedsorganisationen WHO rapporterer, at dårlige vaskefaciliteter øger sundhedsrisikoen for kvinder og piger, når de ikke sikkert kan håndtere deres menstruation.

Fabiola S. Sosa Rodriguez er forskningsleder hos enheden for vækst og bæredygtighed på Metropolitan Autonomous University, (UAM), i Mexico City. Hun har forsket i vandkrisen og dens konsekvenser i 13 år.

Hun forklarer, at rent vand og hygiejne kan ændre en kvindes liv på mange måder:

“Et kønsligt ansvar”

I Cruz Marina Reyes’ øjne er der ingen tvivl, hvorvidt det er kvinden eller manden i huset, der har ansvaret for, at der er vand:

”Kvinderne har brug for vandet, fordi det faktisk er dem, der er mest i hjemmet. Vi kæmper mere med at få vandet hjem end mændene, fordi vores rolle er dedikeret til hjemmet og de huslige opgaver.”

Susan Whyte genkender Cruz Marina Reyes’ fortælling om, hvordan de traditionelle roller fylder i det mexicanske hjem:

”Man skal bare tænke på, hvem der har ansvaret for hvilke opgaver i hjemmet. At tøjet bliver vasket, at børnene kommer i bad, at der er vand til madlavning. De opgaver er for det meste kvindens ansvar,” fortæller Susan Whyte.

Video 2: Fabiola Rodriguez forklarer, hvorfor det er kvinden i huset, som bliver mest påvirket af vandkrisen i Mexico City:

80 procent af dagen bruges på vand

Cruz Marina Reyes reflekterer over, hvor meget vandkrisen fylder i hendes liv:

Tror du, at du ville have haft mere fritid, hvis der ikke var en vandkrise?

”Ja, meget mere. Jeg ville have en masse fritid til at lave andre ting, som jeg kan lide, frem for at kæmpe med vandmangel,” fastslår hun.

Susan Whyte fremhæver, at vandmangel er noget, der øger uligheden mellem mænd og kvinder:

”Det giver kvinder endnu mere arbejde. På den måde kan det være med til at mindske ligheden mellem kønnene, fordi man er så optaget af at sikre en ordentlig vandforsyning i hjemmet.”

Hvis du spørger Cruz Marina Reyes, påvirker vandkrisen hendes hverdag meget mere end sin mands.

80 procent. Så meget vurderer hun, at hun bruger af sin dag for at sørge for vand i hjemmet. Og hun har en anden vurdering for sin mand:

”For ham fylder vandmanglen omkring 30 procent,” siger hun.

Cruz Marina Reyes sætter en streg under, at hun udfører de huslige pligter med kærlighed. Hun ser ikke noget problem i, at hendes mand, som arbejder i hverdagene, ikke har lige så stor mulighed for at hjælpe med at hente vand.

”Mændene kommer bare hjem. Men de lider ikke rigtig, som vi kvinder gør.”

Stopklods for pigernes uddannelse

Delfín Montañana er direktør for uddannelsesområdet hos Isla Urbana.

Isla Urbana er en ngo, der har fremstillet et bæredygtigt regnsystem. Det indsamler og renser regnvand. Det filtrerede regnvand kan derefter bruges til de huslige pligter.

Organisationen sætter systemerne op hos private beboere, familier, skoler og sundhedsklinikker i Mexico City. De bliver oftest installeret i byens fattigste områder, som lider mest af vandmangel.

Delfín Montañana har besøgt flere skoler gennem sine projekter med Isla Urbana. Her taler han med skolernes ansatte.

De fortæller ham, at de oplever, at flere og flere skolepiger stopper med at komme i skole:

”Det er oftest kvinderne, der bliver hjemme og venter på, at der kommer vand til hjemmet. Fordi de venter på vand, kan de ikke gå på arbejde, studere eller være sammen med venner,” fortæller Delfín Montañana.

Delfín Montañana siger, at skolernes mangel på vand påvirker de mexicanske pigers fremtid:

”Det har en dyb indvirkning på pigernes muligheder for uddannelse. Hvis skolerne havde vand til rådighed hele året, ville det se anderledes ud. Pigerne ville ikke blive nødt til at holde op med at gå i skolen. Så vandkrisen påvirker samfundet på flere forskellige niveauer.”

Påvirker kvinder over hele Latinamerika

Vandmangel er ikke kun et problem i Mexico City. Krisen påvirker rigtig mange mennesker i Latinamerika. Det skyldes især klimaforandringerne.

Flere og flere latinamerikanske lande og områder oplever slem tørke og voldsomme oversvømmelser.

Tørken gør, at mange latinamerikanere ikke får muligheden for at indsamle regnvand til hjemmet, og oversvømmelserne forurener det vand, der er i undergrunden.

Kristian Almblad er DR’s Sydamerika-korrespondent. Han fortæller, at der generelt er rigtig mange områder i Latinamerika med meget traditionelle kønsroller:

”Det er stort set altid kvindernes rolle at skaffe vandet.”

”Jeg tror, at der er mange, der har en forestilling om, at det kun foregår i Afrika, at kvinder går kilometervis efter vand. Men det foregår helt klart også i Latinamerika. Specielt ude i landdistrikterne. Men det vil også være kvindernes opgave at skaffe det inde i byerne,” uddyber Kristian Almblad.

Han forklarer, at vandkrisen fastholder nogle af de kønsroller, der næsten altid har været i Latinamerika.

Kvindelig præsident baner vejen for Mexicos kvinder

Fabiola Rodriquez fortæller, at hun og enheden for vækst og bæredygtighed på UAM arbejder tæt sammen med den nye regering i Mexico. Den nye præsident, Claudia Sheinbaum, står i spidsen for regeringen.

Regeringen og Fabiola Rodriquez arbejder på at håndtere og løse vandkrisen på en måde, der også kan lette presset for kvinderne i Mexico.

Claudia Sheinbaum blev Mexicos første kvindelige præsident i juni 2024. Hun er klimaforsker, nobelprismodtager, aktivist og tidligere borgmester af Mexico City.

Fabiola Rodriguez tror og håber på, at den kvindelige præsident kan bane vejen for at mindske uligheden mellem kønnene:

Claudia Sheinbaum er også klimaforsker. Det giver Fabiola Rodriguez tiltro til, at præsidenten kan bekæmpe den klimakrise, som har forværret vandmanglen i Mexico City.

Regnsystemer “ændrer helt sikkert kvindernes liv”

Antropolog Susan Whyte siger, at hvis uligheden mellem kønnene skal mindskes, så kræver det handling fra familierne:

”Det er vigtigt, at man fordeler ansvaret for vand i husene bedre mellem mænd og kvinder i de områder, hvor der er usikker vandforsyning. Det er vigtigt, at mænd også tager ansvar for at hente og sikre vand,” forklarer Susan Whyte.

Og det kan naturen måske stå for. Fabiola Rodriguez fortæller nemlig, at regnindsamling, som Isla Urbanas regnsystemer bruges til, er med til at hjælpe og styrke kvindernes stilling i husstanden.

Regnsystemerne kan altså spille en stor rolle i at ændre på uligheden mellem kønnene i samfundet:

”Regnsystemerne har medført, at kvinderne får mere fritid. Det styrker dem og ændrer forholdet mellem kvinder og mænd. Pludselig får de muligheden for at arbejde og hjælpe til økonomisk.”

”Så at bringe kvinderne med til forhandlingsbordet, at give dem de rette midler til at overkomme manglen på vand, ændrer helt sikkert kvindernes liv og mindsker uligheden mellem kønnene,” uddyber Fabiola Rodriguez.