Politik

Overblik: Præster, drab og vrede unge – Iran har fået ny præsident

Den nye præsident bliver ofte set med en sort turban på hovedet og en frakke, som præster går med.

Foto: Atta Kenare/AFP/Ritzau Scanpix.

Julius Tromholt-Richter


29 juni, 2021



I Iran har de fået en ny præsident. Men i virkeligheden er det præster, som styrer landet. Og det er flere unge trætte af.

Forestil dig, at der var valg i Danmark. Men folk gad ikke stemme. For det var aftalt på forhånd, hvem der skulle vinde.

Iran

  • Iran hed tidligere Persien. I Oldtiden var landet et af de mest magtfulde i verden.
  • Iran ligger i Mellemæsten. Landets naboer er Armenien, Aserbajdsjan og Turkmenistan i nord. Afghanistan og Pakistan i øst og Tyrkiet og Irak i vest.
  • Landets hovedstad hedder Teheran.
  • Der bor 82 millioner mennesker i landet (2019).

Det ville være en kæmpe skandale. Men sådan foregår det i nogle lande i verden.

I Iran har de valgt en ny præsident. Han hedder Ebrahim Raisi. Men det var ikke nogen overraskelse, at han vandt. De fleste mener nemlig, at det var aftalt på forhånd, at han skulle vinde.

Faktisk var det kun 49 procent af iranerne, der gad stemme. Det er den laveste andel i landets historie.

De fleste iranerne mente ikke, at det gav nogen mening, når det alligevel var bestemt på forhånd, hvem der skal vinde. Det skriver flere medier, blandt andre DR.

Det lyder godt at være præsident. Men den nye præsident bestemmer faktisk ikke særligt meget. I virkeligheden er landet nemlig styret af en række muslimske præster.

De unge i landet er trætte af systemet. Men de kan ikke gøre noget ved det.

Hvem bestemmer i Iran?

I Iran har man et styre, som er meget specielt.

Tidligere havde landet en konge, som blev kaldt en shah. I 1941 fik Iran en shah, som ville gøre landet mere vestligt. Landet skulle være mere som USA og Europa.

Men det var flere i landet utilfredse med. De ville hellere holde fast i de muslimske traditioner. I 1979 blev shahen derfor væltet. Han måtte flygte ud af landet. I stedet skulle landet regeres af muslimske præster. Det kalder man for den iranske revolution. Det skriver mediet Globalis.

Man bestemte, at de muslimske love skulle være landets øverste love.

Iran har været styret af præster lige siden. Irans nye leder blev ayatollah Khomeini. Man siger, at Iran har en blanding af et præstestyre og et demokrati.

I 1989 døde ayatollah Khomeini. Hans efterfølger blev ayatollah Ali Khamenei. Han er stadig landets religiøse leder i dag. Han blev ikke valgt af folket.

Den åndelige leder, som han også kaldes, har magt til at ophæve de love, som præsidenten og politikerne vedtager. Han styrer også politiet, militæret, medierne og dommerne i landet.

Det er altså præsterne, som bestemmer i Iran.

På billedet kan du se Irans religiøse leder, ayatollah Khamenei, med et mundbind på:

Foto: Atta Kenare/AFP/Ritzau Scanpix.

Hvem er den nye præsident?

Den nye præsident hedder Ebrahim Raisi. Han er 60 år.

Han har tidligere været dommer og chef for retssystemet i Iran.

Han bliver af flere kaldt for bloddommeren. I 1988 var han og tre andre dommere ifølge flere organisationer nemlig ansvarlig for tortur og drab på op mod 5.000 mennesker, som var modstandere af det iranske styre.

Iran nægter, at det skulle være sket. Det skriver mediet MSN.

Han bliver af flere anklaget for at have brudt de rettigheder, som alle mennesker har. Blandt andre af organisationen Amnesty International. Det er en meget alvorlig anklage.

Derfor har USA sat ham på en liste over folk, som de ikke vil lukke ind i landet eller handle med.

På billedet holder Ebrahim Raisi sin første tale som ny præsident:

Foto: Atta Kenare/AFP/Ritzau Scanpix.

Hvorfor vandt han valget?

Han er gode venner med den religiøse leder, ayatollah Ali Khamenei.

Han har tidligere læst religiøse studier med ayatollah Ali Khamenei som sin lærer. Præsterne i landet ville altså gerne have Ebrahim Raisi som den nye præsident. Så det blev han.

Der var ellers næsten 600 personer, som gerne ville stille op til valget. 40 af dem var kvinder. Det skriver Berlingske.

Men i Iran har man noget, som hedder Vogternes Råd. Her sidder seks præster, som er udvalgt at ayatollah Ali Khamenei. Og så sidder der seks jurister, som er udvalgt af Parlamentet, hvor politikerne sidder.

Det er Vogterens Råd, som bestemmer, hvem der må stille op til valget. Derfor endte det med, at man kun kunne stemme på syv gamle mænd.

Mange regner med, at 82-årige ayatollah Ali Khamenei ser Ebrahim Raisi som landets nye religiøse leder, når han engang selv dør.

Hvad siger de unge?

Folk i Iran er splittede omkring den nye præsident. Nogle støtter ham, fordi han var med under revolutionen i 1979. Og fordi han er venner med den religiøse leder i landet.

Men andre ønsker, at systemet i Iran skal laves om. Og at man skal være mere som landene i vesten. Det ønsker særligt de unge i landet. Det fortæller Simi Jan til TV2. Hun er korrespondent for TV2.

”Det er især unge og veluddannede iranere, som er fuldstændig knust over resultatet af det her valg, som de mener, var planlagt på forhånd,” siger hun.

Hvad vil Ebrahim Raisi?

Han har lovet, at han vil kæmpe mod korruption i landet. Når man er korrupt, så misbruger man sin magt i bytte for eksempelvis gaver eller penge. Det kan være, at du betaler en politimand for at slippe for at komme i fængsel.

Han vil også bygge fire millioner nye hjem til de fattigste i Iran.

Flere regner med, at han vil slå hårdt ned på folk, som bryder de religiøse love i landet. Facebook, Instagram og Twitter er ulovligt i Iran. Men flere bruger det alligevel. Tidligere er folk kommet i fængsel for at lægge videoer, hvor de danser, op på sociale medier. Det skriver DR.

I 2020 blev en mand slået ihjel for at have drukket alkohol. Det er nemlig ulovligt i Iran. Det skriver Berlingske.

Men den største opgave for Ebrahim Raisi bliver at få styr på økonomien i landet. Landet er nemlig hårdt ramt økonomisk. Blandt andet fordi, at USA ikke vil handle med Iran.

Det forklarer Michael S. Lund til DR. Han korrespondent for DR i Mellemøsten.

”Det store problem er økonomien, så det bliver hans helt store udfordring, og jeg tror, det er her, han lægger sit fokus. Folk er desperate efter at få rettet op på de økonomiske problemer, og det ved styret godt,” siger han.

LÆS OGSÅ: Krig på vej? 6 vigtige ting der er sket, siden USA dræbte iransk general.




© Copyright - seismo 2019