Politik

Overblik: EU låner 5.600 milliarder kroner i historisk aftale – hvad går aftalen ud på?

Politikerne i EU er blevet enige om en historisk aftale, som hedder Next Generation EU.

Foto: Andreas Hansen.

Julius Tromholt-Richter

Andreas Hansen


17 juni, 2021



Europa og Danmark er i økonomisk krise efter coronakrisen. Derfor har EU lånt en masse penge, som skal bruges på at få gang i økonomien i Europa igen.

Hele verden har været hårdt ramt af coronakrisen. Det gælder også de 27 lande i EU, som Danmark er medlem af. I EU er flere end 30 millioner mennesker blevet smittet. Over 700.000 har mistet livet. Og Europas økonomi er i en stor krise.

Hvem låner vi pengene af?

  • Hvor går man hen, når man gerne lige vil låne 5.600 milliarder kroner? EU har lånt pengene på det, som kaldes for de finansielle markeder. Det kan være steder som pensionskasser, store banker, investeringsfonde og så videre.
  • EU skal betale pengene tilbage fra 2027-2058.

Det har ikke været en sjov tid. Men nu begynder det hele at se lidt lysere ud. Folk bliver vaccineret. Sommeren er her. Og færre og færre bliver smittet.

Nu er det tid til, at landenes økonomier skal bygges op igen. Og det skal EU hjælpe med. Den 21. juli 2020 blev landene i EU derfor enige om en stor aftale.

I aftalen står der, at EU sammen skal låne 5.600 milliarder kroner. Det lyder som vanvittigt mange penge. Og det er det også. Det er nemlig den største aftale, som EU nogensinde har vedtaget.

De mange penge skal bruges på at få gang i økonomien igen efter coronakrisen. Den nye aftale har fået navnet Next Generation EU. Pengene skal nemlig bruges til at skabe et bedre EU for de kommende generationer.

Aftalen bliver også kaldt for EU’s genopretningsfond. Pengene skal nemlig bruges på at rette op på Europa igen.

Vi giver dig overblikket over den store aftale.

Hvorfor er landene i økonomisk krise?

De fleste lande har været lukket ned under coronakrisen. Derfor har mange lande og virksomheder ikke kunnet tjene penge. Mange lande tjener for eksempel penge på at have turister. Men dem har der ikke været nogen af.

Mange virksomheder har også haft det svært. Det har ikke været sjovt at eje en restaurant, en café, en biograf eller et diskotek. Det har heller ikke været nemt at være musiker, en sportsklub eller pilot.

Når forretningerne ikke tjener penge, så har de ikke råd til at have folk ansat. Derfor er rigtig mange mennesker blevet fyret.

Selvom landene ikke har tjent så mange penge, så har de stadig brugt mange penge. Rigtig mange penge.

Der er blevet brugt milliarder af kroner på at teste folk for corona. På udstyr til hospitalerne. På løn til for eksempel ekstra læger og sygeplejersker. På at købe vacciner. På at hjælpe dem, som er blevet fyret. På at hjælpe de forretninger, som ikke har haft nogen kunder.

Landene har altså ikke tjent særligt mange penge. Men de har brugt en masse. Derfor skylder flere lande nu rigtig mange penge væk.

Hvem får de mange penge?

Det gør de 27 lande, som er medlem af EU.

EU låner sammen de mange penge. Og så bliver de fordelt mellem de forskellige lande. Ud af de 5.600 milliarder kroner bliver 2.900 kroner givet som tilskud. Det er altså penge, der bliver delt ud som gaver.

2.680 milliarder kroner bliver som et lån. De penge skal landene altså betale tilbage igen.

Hvor mange penge der skulle være en gave, og hvor mange penge der skulle være et lån, var noget, lederne af de forskellige lande diskuterede længe. Flere af de rige lande, blandt andre Danmark, ville gerne have, at endnu flere penge skulle være lån og ikke gaver.

Men efter forhandlingerne var det alligevel en tilfreds dansk statsminister.

”Det vigtigste er selvfølgelig, at vi kan få genoprettet den europæiske økonomi oven på covid-19,” sagde Mette Frederiksen dengang.

Er det klogt at give så mange penge som gaver?

Det kommer an på, hvem du spørger. Pernille Weiss er medlem af EU-Parlamentet for partiet Konservative. Hun mener, at det er fornuftigt, at nogle af pengene bliver givet som gaver. De fattigste lande har nemlig brug for pengene.

”Når nogle af pengene bliver givet som gaver til nogle lande, så er det ud fra teorien om, at de aldrig kan nå at betale det hele tilbage alligevel. Men også, fordi de står i en skidt situation. Det er også en fornuftig idé for Danmark at give de fattigste lande mere end det, som de skal betale tilbage. For ellers bliver de aldrig det stærke led i kæden, som vi har brug for,” forklarer hun.

Andre politikere var ikke helt tilfreds med den nye aftale. Blandt andre Peter Kofod. Han er medlem af EU-Parlamentet for partiet Dansk Folkeparti.

“Her taler vi altså om en pakke til flere hundrede milliarder euro, hvor op mod halvdelen er direkte pengegaver til Syd- og Østeuropa. Det er jo et astronomisk beløb. Lande med orden i tingene kommer til at betale for dem med uorden i sagerne,” sagde han fra talerstolen i EU.

Får alle lige mange penge?

Nej, langt fra. De lande, som har været hårdest ramt af krisen, får flest penge. Det forklarer Niels Fuglsang. Han er medlem af EU-Parlamentet for Socialdemokratiet.

”De lande, som er fattigst og hårdest ramt, får flest penge. Danmark får også nogle penge, men vi får ikke lige så mange penge som de andre. Vi har klaret os ganske godt. Og vi hører til de EU-lande, som er relativt rige,” forklarer han.

Ud af de 5.600 milliarder kroner får Danmark derfor kun cirka 11,6 milliarder kroner. Italien er det land, som får flest penge. Landet får 1.424 milliarder kroner. Altså næsten en fjerdedel af alle pengene. Et land som Spanien får også mange penge. Spanien får cirka 1.000 milliarder kroner.

Det er særligt de fattige lande i Syd- og Østeuropa, som får mange penge. Mens de rige lande i Vest- og Nordeuropa ikke får lige så mange.

Hvad skal pengene bruges på?

De enkelte lande kan ikke bare bruge pengene, som de har lyst. Der er nemlig en masse forskellige krav, som landene skal opfylde for at få pengene.

En del af pengene skal bruges på at skabe en masse nye jobs til dem, som har mistet sit arbejde.

For eksempel skal 37 procent af pengene bruges på grønne projekter. Det kan for eksempel være flere elbiler. Og minimum 20 procent af pengene skal bruges på digitale projekter. Det kan for eksempel være bedre internet på landet. En del af pengene skal også bruges på at gøre landene bedre til at klare en krise som coronakrisen i fremtiden.

Hvert land skal lave en plan for pengene, som skal godkendes af EU. Alle landene har sendt deres planer ind til EU. Hvis de bliver godkendt, så kan landene snart begynde at modtage nogle af de mange milliarder kroner.




© Copyright - seismo 2019