LGBTQ+-rettigheder under pres i Ungarn

Denne artikel er baseret på et interview med Tamas Dombos, daglig leder hos Háttér Society i Ungarn. Interviewet indgår i en video, der giver et indblik i arbejdet for LGBTQ+-rettigheder i Ungarn og i den rolle, EU spiller, når menneskerettigheder udfordres i et medlemsland. Du kan se videoen under Temaer.

Men samtidig vokser støtten i befolkningen.

Det fortæller Tamas Dombos fra organisationen Háttér Society, der i næsten 20 år har arbejdet for LGBTQI-rettigheder i landet.

En organisation i modvind

Háttér Society er Ungarns ældste og største LGBTQ+-organisation. Den startede som en hotline, hvor mennesker kunne ringe og få rådgivning. I dag arbejder organisationen med juridisk hjælp, mental sundhed, HIV-forebyggelse, undervisning og dokumentation af hadforbrydelser.

Men arbejdet foregår i et politisk klima, som Tamas beskriver som direkte fjendtligt.

Den ungarske regering giver ikke økonomisk støtte til organisationens arbejde – heller ikke til sundhedsindsatser. Samtidig bliver organisationen jævnligt kritiseret i medierne og beskyldt for at “propagandere”.

Det gør samarbejdet med offentlige myndigheder vanskeligere.

Transpersoner ramt hårdest

En af de mest indgribende ændringer kom i 2020, hvor Ungarn forbød juridisk kønsskifte.

Det betyder, at transpersoner ikke længere kan få ændret navn og kønsmarkør i deres officielle dokumenter – uanset hvor længe de har levet som deres kønsidentitet.

Konsekvenserne er konkrete:

• Problemer med jobansøgninger
• Udfordringer i sundhedssystemet
• Risiko for chikane i hverdagen

Hver gang en person skal vise ID, bliver de tvunget til at afsløre, at dokumenterne ikke stemmer overens med deres identitet.

“Børnebeskyttelseslov” skaber tavshed

I 2021 vedtog regeringen en såkaldt børnebeskyttelseslov. Den forbyder adgang for unge under 18 år til indhold, der handler om LGBTQ+-emner.

Det gælder bøger, undervisningsmateriale og visse former for onlineindhold.

Ifølge Tamas har det skabt usikkerhed blandt lærere og psykologer.

Mange tør ikke tage emnet op i undervisningen. Resultatet er, at unge LGBTQ+-personer risikerer at stå alene med deres spørgsmål og usikkerhed.

Pride-forbud – og rekordstor deltagelse

For nylig blev Pride-marcher forsøgt forbudt med henvisning til beskyttelse af børn.

Alligevel deltog over 300.000 mennesker i Budapest Pride – det største fremmøde nogensinde.

Det viser ifølge Tamas, at modstanden mod lovgivningen også vokser.

Et splittet samfund

Meningsmålinger viser, at Ungarn er blevet mere polariseret.

Der er flere, som er åbent imod LGBTQ+-rettigheder. Men der er også flere, som støtter dem.

Omkring halvdelen af befolkningen støtter ægteskab mellem personer af samme køn.
Et flertal støtter adoption og retten til juridisk kønsskifte.

Ifølge Tamas betyder det, at kampen ikke kun handler om modstand – men også om håb.

EU’s rolle – og tempoets problem

EU har reageret på Ungarns lovgivning og har anlagt sag mod landet. EU-Domstolen har også fastslået, at transpersoner har ret til juridisk anerkendelse.

Men retssager tager år.

Imens lever mennesker med konsekvenserne.

Tamas mener, at EU kunne reagere hurtigere og mere konsekvent – men han understreger også, at presset fra borgere i andre EU-lande kan gøre en forskel.

Fremtiden er usikker

Ungarn skal snart til valg, og en ny opposition står stærkere end tidligere. Men selv hvis regeringen skifter, er det uklart, om lovgivningen bliver rullet tilbage.

Mange unge vælger at forlade landet.

Andre bliver – og organiserer sig.

Ifølge Tamas er unge både vrede og motiverede. Spørgsmålet er, hvordan den energi kan omsættes til forandring.

Hvad tænker du?

• Hvor går grænsen mellem “børnebeskyttelse” og censur?
• Hvilken rolle bør EU spille, hvis et medlemsland begrænser minoriteters rettigheder?
• Hvis du var ung LGBTQ+-person i Ungarn – ville du blive og kæmpe, eller rejse væk?