Kan man svare på en hadbesked med en invitation?

Özlem Cekic har åbnet sin mail om morgenen og fundet beskeder, der angriber hendes baggrund og hendes ret til at høre til i Danmark.

Det gør hende ked af det, fortæller hun i temaet om hadforbrydelser. Men hun beskriver også et svar, der kan overraske afsenderen: Hun fortæller, hvordan beskeden ramte hende, og spørger, om de skal mødes og tale sammen.

Özlem arbejder med brobygning mellem mennesker, der er uenige. Hun mener, at afstand kan give fordomme plads til at vokse. Når man kun møder »de andre« som billeder i sit eget hoved eller som profiler på en skærm, bliver det lettere at glemme mennesket bag.

Hendes måde at svare på er personlig. Hun siger ikke, at den, der rammes af had, har pligt til at tage en samtale med afsenderen.

Hun har også et råd til mennesker, der ser andre blive udsat for had. Man behøver ikke nødvendigvis gå ind i en konfrontation. Man kan gå hen til den ramte og spørge: »Er du okay?«

På sociale medier opfordrer Özlem til at skelne mellem hård uenighed og had. Man kan kritisere hinandens meninger uden at angribe, hvem den anden er. Og man kan tænke over, om man selv er med til at sprede en hadefuld video, når man deler den.

Hvad tænker du?

1. Hvornår kan en samtale ændre noget, og hvornår er den for meget at kræve?
2. Hvad kan du gøre, hvis du ser en anden blive angrebet online?
3. Hvordan kan man være meget uenig uden at angribe personen?

Stil spørgsmål til Brobyggerne

• Hvorfor er brobygning nødvendig?
• Hvordan udfordrer had vores samfund?
• Hvordan føles det at blive ramt af had?
• Hvad har ofre mest brug for?
• Hvad kan unge gøre?
• Hvordan håndterer man had på sociale medier?