Kultur

Jødehad: Graffiti i Auschwitz-Birkenau

Mere end en million mennesker blev dræbt i koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau.

Foto: Frederick Wallace/Unsplash.

Nanna Hein


7 oktober, 2021



Museet og mindesmærket Auschwitz-Birkenau blev natten til tirsdag overmalet med racistisk graffiti.

Graffiti er for det meste noget, vi ser på toge eller gamle bygninger. For det meste er graffitien også ganske harmløs. Men i Polen er et museum blevet overmalet med noget graffiti, der er langt fra ligegyldigt.

Museet hedder Auschwitz-Birkenau og ligger i det sydlige Polen. Under 2. Verdenskrigs var Auschwitz-Birkenau en koncentrationslejr. En koncentrationslejre, eller kz-lejre som de også bliver kaldt i dag, var en lang række af forskellige fange-lejre, som nazisterne oprettede under 2. Verdenskrig. En stor del af fangerne var jøder.

Graffitien, som er lavet på museet, er malet på ni barakker. Det er skrevet på tysk og engelsk, og teksten i graffitien er et udtryk for had mod jøder, som man også kalder for antisemitisme. Sådan skriver Berlingske.

Hvad sker der nu?

Holocaust

  • Holocaust er det ord, det bruges til at forklare det folkedrab nazisterne udførte under 2. Verdenskrig.
  • Folkedrabet var mest rettet mod jøderne, men mange romaer, homoseksuelle og andre mindre grupper blev også forfulgt og sendt i koncentrationslejre eller dræbt.
  • Nazisterne kaldte udryddelsen af jøderne for Endlösung – det vil sige “den endelige løsning på det jødiske spørgsmål”.
  • Mere end seks millioner jøder og 200.000 romaer mistede livet under Holocaust.

Kilde. Folkedrab.dk

Graffitien består af citater fra Det Gamle Testamente i Biblen. Citaterne bruges af antisemitter og folk, som ikke tror på, Holocasut fandt sted.

“Hændelsen, på et så betydningsfuldt sted for grusomhederne begået under Holocaust, er ikke alene et angreb på ofrene, men også på de overlevende og enhver anden person, som besidder en samvittighed.” sådan siger Dani Dayan ifølge DR. Dani Dayan er bestyrelsesmedlem i Yad Vashem, som er et mindecenter for Holocaust.

Det polske politi leder nu efter gerningsmændene. Fordi museet er et historisk mindesmærke, kan man få helt op til otte års fængsel for graffitien.

Selvom museets medarbejdere mener, at graffitien er antisemitisk, er det stadig op til en domstol at vurdere det endeligt. Hvis den polske domstol mener, at der er tale om antisemitisme, gør det forbrydelsen til en hadforbrydelse. En hadforbrydelse kan lægge op til tre år oven i straffen. I værste fald kan gerningsmændene altså stå til 11 års fængsel.

Hvad er Auschwitz-Birkenau?

Under 2. Verdenskrig lavede nazisiterne er masse koncentrationslejre. Her kunne de smide de folk, som de gerne ville af med, hen.

I begyndelsen af krigen blev lejrene brugt til politiske fanger. Det var altså et sted, hvor nazisterne kunne sende folk hen, som var uenige med deres politik. Men senere begyndte nazisterne også af sende andre grupper i befolkningen i lejrene. Det gik blandet andre ud over jøder, romaer, handicappede og homoseksuelle.

Flere lejre blev brugt som arbejdslejre. Fangerne skulle altså arbejde – blandt andet for at lave ting, som nazisterne skulle bruge under krigen. Fra 1941 blev flere lejre brugt som udryddelseslejre. Folk blev altså sendt til lejrene og straks myrdet. Det skriver Aldrigmere.dk.

Nazisterne lavede mange koncentrationslejre, men den største af dem var Auschwitz-Birkenau lejren. Den blev oprettet i 1940 og bestod i alt af tre lejre. I lejren blev mere end 1,1 million mennesker slået ihjel. De fleste af dem var jøder.

Da tyskerne i 1944 kunne se, at de var ved at tabe krigen, ødelagde de flere af koncentrationslejrene for at slette beviserne for folkedrabet. Det gjorde de også i Auschwitz-Birkenau. Her brændte man flere papirer, bygninger blev sprunget i luften og mange fangerne blev sendt til andre lejre.

Den 27 januar 1945 befriede soldater fra Sovjet-unionen de sidste fanger fra Auschwitz-Birkenau. Sovjet-unionen er en tidligere socialistisk union med 15 lande – med Rusland som det klart største og vigtigste.

Derfor er kaldes den 27. januar også Auschwitz-dag. Her mindes man de mere end seks millioner mennesker, som blev dræbt under 2. Verdenskrig. Du kan læse mere om Auschwitz-dag her.

To år efter i 1947 blev Auschwitz-Birkenau lejren lavet om til det museum, som det er i dag.

LÆS OGSÅ: 96-årig tiltalt for 11.000 drab, men flygtede fra retssag