Hvornår bliver had til en forbrydelse?

Hvis nogen ødelægger en cykel, er det hærværk. Men hvad hvis de valgte netop den cykel, fordi ejeren er muslim, homoseksuel eller har et handicap?

Så kan motivet få betydning for sagen. Det forklarer forsker Nathalie Gunzel i interviewet til temaet om hadforbrydelser.

En hadforbrydelse er en strafbar handling, hvor den ramtes eller den formodede gruppetilhørsforhold spiller en rolle for gerningspersonen. Det kan for eksempel være vold eller hærværk. I Danmark kan et sådant motiv få betydning, når straffen fastsættes. Også visse offentlige udtalelser om grupper kan være strafbare.

Men ikke alt, der opleves hadefuldt, er dermed en hadforbrydelse. En fordom, en nedladende joke og et overfald er forskellige ting. Den forskel er vigtig, når vi taler om, hvad der er sket, og hvad politiet kan gøre ved det.

Nathalie peger også på, at en hadforbrydelse kan ramme bredere end den ene person, der bliver udsat for den. Andre, som deler personens baggrund, kan begynde at spørge sig selv: Kunne det også ske for mig?

Derfor handler emnet både om loven og om, hvor trygge mennesker føler sig i deres hverdag. De næste artikler viser, hvordan den utryghed kan se ud, og hvad forskellige mennesker mener, vi kan gøre ved den.

Hvad tænker du?

1. Hvorfor tror du, motivet bag en forbrydelse kan have betydning?
2. Kan en handling påvirke andre end den person, den går ud over?
3. Hvorfor er det vigtigt at skelne mellem noget sårende og noget ulovligt?

Stil spørgsmål til forskeren

Du kan stille Nathalie følgende spørgsmål og høre hvad hun svarer i videoen.

• Hvad er en hadforbrydelse?
• Hvad er de fire kendetegn ved hadforbrydelser?
• Hvad er forskellen på hadforbrydelse og hadtale?
• Hvordan påvirker hadforbrydelser samfundet?
• Hvordan ser udviklingen ud i Danmark?
• Er strafferetten nok?
• Hvordan er Danmark sammenlignet med andre lande?
• Hvordan kan indsatsen styrkes?