Hvornår bliver had til en forbrydelse?

Du kan blive vred på et andet menneske. Du kan også have stærke fordomme om en gruppe mennesker.

Det er ikke nødvendigvis ulovligt.

Men had kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Derfor kan det være svært at skelne mellem fordomme, diskrimination, hadtale og hadforbrydelser.

Fire forskellige ting

En fordom er en forestilling om andre mennesker, som ofte bygger på generaliseringer. Det kan for eksempel være en idé om, at mennesker fra en bestemt gruppe opfører sig på en bestemt måde.

Diskrimination handler om, at mennesker bliver behandlet dårligere på grund af for eksempel deres etnicitet, religion, handicap eller seksualitet.

Hadtale er hadefulde eller nedværdigende ytringer rettet mod mennesker på grund af den gruppe, de tilhører. Nogle hadefulde ytringer kan være strafbare, mens andre ikke er det.

En hadforbrydelse er anderledes. Her er der begået en forbrydelse, og gerningspersonens motiv har helt eller delvist været knyttet til offerets tilhørsforhold eller formodede tilhørsforhold til en bestemt gruppe.

Det kan for eksempel være vold, trusler eller hærværk.

Et overfald kan sende et signal til mange

Hadforbrydelser adskiller sig fra mange andre forbrydelser på en vigtig måde.

Hvis en person bliver overfaldet på grund af sin religion, hudfarve eller seksualitet, kan andre med samme baggrund også føle sig ramt.

Forbrydelsen kan nemlig sende et budskab om, at mennesker som dem ikke er velkomne eller sikre.

Derfor handler hadforbrydelser ikke kun om forholdet mellem en gerningsperson og et offer. De kan også påvirke en hel gruppe og få mennesker til at ændre deres adfærd.

Nogle kan for eksempel blive mere forsigtige med, hvor de går, hvem de holder i hånden med på gaden, eller om de viser religiøse symboler.

Internettet har flyttet noget af hadet

Had findes også på nettet.

På sociale medier kan en enkelt kommentar hurtigt blive set og delt af tusindvis af mennesker. Samtidig kan grænsen være svær at se: Hvornår er noget bare groft eller provokerende – og hvornår bliver det ulovligt?

Det afgøres ikke alene af, om nogen føler sig krænket. Lovgivningen sætter bestemte grænser for blandt andet trusler og visse offentlige udtalelser rettet mod grupper.

Derfor er det vigtigt at skelne mellem noget, man synes er ubehageligt eller hadefuldt, og noget, der faktisk er strafbart.

Hvorfor opstår had?

Der findes ikke én forklaring.

Had og fordomme kan blandt andet hænge sammen med frygt, gruppeidentitet, konflikter og forestillinger om mennesker, man oplever som anderledes end en selv.

Men mennesker er heller ikke født med færdige forestillinger om, hvilke grupper de skal være bange for eller se ned på. Holdninger bliver påvirket af familie, venner, medier, politik, sociale medier og det samfund, man vokser op i.

Det betyder også, at holdninger kan ændre sig.

Hvad kan man selv gøre?

Det kan være svært at vide, hvad man skal gøre, hvis man selv bliver udsat for had eller ser andre blive det.

Nogle situationer skal anmeldes til politiet. Andre kan handle om diskrimination eller hadefuld tale, hvor andre organisationer og rådgivningstilbud kan hjælpe.

Men man kan også spille en rolle som vidne. Det kan være ved at støtte den person, der bliver udsat for noget, reagere på hadefulde kommentarer eller søge hjælp hos en voksen, skole eller myndighed.

Det afgørende er, at man ikke behøver at kunne løse situationen alene.

Vil du gå dybere?

På vores temaside Hvad er had? kan du møde mennesker, der selv har oplevet had og diskrimination, og fagpersoner, der arbejder med området.

Her kan du undersøge, hvorfor had opstår, hvordan det påvirker mennesker, hvor lovens grænser går, og hvad man kan gøre ved det.

Temaet kan udforskes på egen hånd eller bruges som undervisningsmateriale i klassen.

Hvad tænker du?

1. Hvor synes du, grænsen går mellem retten til at sige sin mening og hadefulde ytringer?
2. Hvorfor kan en forbrydelse mod én person også gøre andre mennesker i samme gruppe utrygge?
3. Har man et ansvar for at reagere, hvis man ser andre blive udsat for had eller diskrimination?