Hvad sker der, når et menneske kaldes en byrde?

Når der tales om handicap, kommer samtalen nogle gange hurtigt til at handle om udgifter. Hvad koster hjælpen? Hvad koster det at gøre bygninger tilgængelige?

Susanne Olsen mener, at der er et problem, hvis mennesker med handicap på den måde først og fremmest bliver omtalt som en byrde. Hun er landsformand i Dansk Handicap Forbund og medvirker i temat om hadforbrydelser.

Hun fortæller, at forbundet kender til grove kommentarer og trusler, blandt andet på sociale medier. Det kan gøre ondt at høre andre tale, som om ens liv er mindre værd. Hun understreger samtidig, at forbundet ikke har tal, der viser, hvor stort problemet er blandt dets medlemmer.

Susanne beskriver et hverdagsliv, som mange kan genkende: Mennesker med handicap går i skole, uddanner sig, arbejder, har venner og stifter familie. Et handicap er en del af deres liv, men fortæller ikke alt om dem.

Hun mener, at afstand gør det lettere at fastholde fordomme. Derfor vil Dansk Handicap Forbund være synligt i samfundet, og derfor peger hun på møder og samtaler som en vej til større forståelse.

Man kan godt diskutere samfundets udgifter og samtidig tale respektfuldt om de mennesker, beslutningerne handler om. Det er den forskel, hendes interview lægger op til at overveje.

Hvad tænker du?

1. Hvad sker der med en debat, hvis mennesker omtales som en udgift?
2. Kan man diskutere økonomi uden at glemme den enkelte?
3. Hvornår har et møde med et andet menneske ændret en forestilling, du havde?

Stil spørgsmål til Dansk Handicap Forbund

• Hvor stort er problemet?
• Hvorfor opstår hadet?
• Hvad gør had ved mennesker?
• Hvordan bekæmper Handicapforbundet fordomme?
• Bliver der gjort nok?
• Hvad er løsningen?
• Kan du give nogle eksempler på hadtale?
• Kan du fortælle om et konkret eksempel?