Identitet

Hvad er matematikangst? Ekspert forklarer frygten for matematik

Uanset om man har svært ved matematik eller er rigtig god til det, kan man blive ramt af matematikangst.

Foto: Joshua Hoehne/Unsplash

Freya Ea Bjørnlund

Aida Riberholt-Rischel


13 april, 2021



Det er aldrig sjovt at sidde foran et regnestykke, der ikke vil gå op. Men hvis du bliver ramt af matematikangst, kan opgaverne betyde sved, gråd eller panik.

Du har sikkert prøvet at sidde foran en opgave i matematik, som du slet ikke kan løse. Måske er den svær overhovedet at forstå. For de fleste føles det ikke ligefrem rart. Slet ikke, hvis det sker under en eksamen.

Men for nogle kan matematik være så ubehageligt, at kroppen bliver overtaget af frygt. Nogle får ondt i maven, før timen overhovedet er begyndt. Nogle begynder at svede, hjertet banker hurtigere, det bliver svært at trække vejret. Måske begynder du at græde.

Matematikangst, kaldes frygten for matematik. Den kan ramme folk vidt forskelligt. Men hvis følelsen af angst er stærk, kan den blokere for, at du kan lære noget. Den kan ødelægge dit forhold til matematik. Måske får den endda lov til at styre, hvilken uddannelse og hvilket job du vælger.

Maria Kirstine Østergaard står bag bogen Matematikangst – fordomme og køn. Hos Aarhus Universitet forsker hun i, hvordan man underviser i matematik, og hun har selv været matematiklærer i folkeskolen i 10 år.

Vi har bedt hende forklare, hvorfor man kan komme til at frygte matematik.

Ved vi overhovedet, hvad matematikangst er?

Forskere diskuterer stadigvæk, hvad matematikangst helt præcist er. Og hvad det skal kaldes. Ord som matematikskræk og matematikfobi bliver også brugt.

Det kan være svært at blive enige om en helt klar beskrivelse af, hvad matematikangst er. Især fordi, at det kan påvirke folk vidt forskelligt, forklarer Maria Kirstine Østergaard.

Hvad er matematikangst?

Maria Kirstine Østergaard beskriver matematikangst som:

”En følelse af anspændthed, ængstelse og frygt ved at blive udsat for matematikrelateret stimuli.”

”Der er en hel vifte af negative følelser omkring matematik. Man kan have det i større eller mindre grad. Nogle synes, at ordet angst omkring matematik kommer til at lyde lidt voldsomt. På engelsk hedder det math anxiety, så man kunne også oversætte det til matematikængstelse.”

Maria Kirstine Østergaard har lavet sin egen beskrivelse af matematikangst, som er en sammensætning af andre forskeres beskrivelser. Hun kalder det en følelse af ”anspændthed, ængstelse og frygt”, når man møder matematikken.

Fordi forskere stadig ikke er enige, kan man ikke bare gå til lægen og få at vide, at man lider af matematikangst.

”Når der ikke er en fælles beskrivelse, så er der heller ikke noget, man kan diagnosticere ud fra. Og derfor findes der heller ingen officiel behandling. Så det kan være, at der nogen, som har det på den her måde og ikke aner, at det kan kaldes matematikangst. Eller der kan være nogen, som tænker, at de har det, uden at det er tilfældet.”

Hvordan føles matematikangst?

Man kan få matematikangst i forskellige grader. Og det kan føles forskelligt fra person til person.

Nogle kan få symptomer, man også ser ved andre typer af angst.

”Man kan få hjertebanken, svært ved at trække vejret, man sveder eller føler sig helt lammet. Måske begynder man at tale virkelig hurtigt. Man kan begynde at græde.”

Følelserne fører ofte til, at man slet ikke kan løse sine opgaver.

”Man prøver måske at undgå alt, der har med matematik at gøre. Man giver nemt op. Man kan endda nå dertil, hvor man slet ikke vil tage imod hjælp.”

”Nogle reagerer ved at sige: Det der matematik, det er alligevel ikke vigtigt. Jeg skal ikke bruge det til noget.”

Hvorfor får man det sådan?

Myter om matematik

– Enten kan man lære matematik, eller også kan man ikke.

”Det passer altså ikke. Der er lavet masser af undersøgelser om det, og ingen forskning understøtter myten. Langt de fleste kan godt lære matematik, hvis man bliver undervist på den rigtige måde.”

– Det er et tegn på høj intelligens at være god til matematik.

”Det er meget udbredt at tro, at hvis man er dygtig til matematik, så må det være fordi, du er meget klog. Sådan en sammenhæng behøver der ikke at være.”

– Matematik handler om at finde det rigtige resultat så hurtigt som muligt.

”Selvfølgelig er resultater en vigtig del af matematik. Det er bare ikke det eneste vigtige. Faget handler også om problemløsning, at finde mønstre, have strategier og tænke ud af boksen. Det er kreativt.”

Der kan være mange grunde til, at man får matematikangst. Tit er det en kombination af flere ting, forklarer Maria Kirstine Østergaard. Det starter ofte med nogle dårlige oplevelser.

”Det kan være lærere, der på en eller anden måde har opført sig uhensigtsmæssigt, så man har følt sig dum. Eller klassekammerater, der har grinet af en. Det er ofte en oplevelse af, at der bliver forventet noget bestemt af mig, som jeg ikke kan levere.”

Ens forhold til matematik kan også være noget, som man lærer hjemmefra.

”Det kan være, at man har skændtes med sine forældre om matematiklektierne derhjemme. Det kan også være, at ens forældre gør det tydeligt, at de selv har svært ved matematik. Matematikangst kan faktisk godt ’smitte’, så man risikerer at overlevere sit eget dårlige forhold til matematik til sine børn.”

Det kan være svært at forstå, hvorfor netop matematikken fører til angst. Hvorfor er der ikke noget, der hedder historie-angst eller engelsk-angst?

Noget af forklaringen kan være, at der findes nogle helt særlige forestillinger om matematik i vores kultur, mener Maria Kirstine Østergaard.

”Mange af de gamle, stereotype myter om matematik findes stadig i vores samfund. For eksempel myter om, at matematik kun handler om det rigtige resultat. Eller at det ikke er noget, alle kan lære.”

Hvor mange kæmper med det?

Fordi der ikke er nogen klar beskrivelse af matematikangst, er det svært at sige helt præcist, hvor mange som oplever det.

Derfor kommer undersøgelser fra forskellige lande frem til vidt forskellige resultater.

En spansk undersøgelse viste, at hele 60 procent lider af matematikangst. Her tror jeg, man har defineret det lidt for bredt.”

Andre undersøgelser fra udlandet kommer frem til noget lavere tal. Et britisk studie fra 2019 fandt, at 11 procent af engelske skolebørn oplever svær matematikangst.

Der findes ikke nogen sikre tal på, hvor mange som kæmper med matematikangst i Danmark. Maria Kirstine Østergaard peger på, at PISA-undersøgelsen fra 2012 kan give en fornemmelse af, hvor stort problemet er. Her fik de 15-årige eleverne stillet ekstra mange spørgsmål om matematik.

”De bliver blandt andet spurgt, om de bekymrer sig om, at matematikundervisning vil være svært for dem. Og næsten 40 procent går med sådan nogle bekymringer. Omkring 20 procent bliver meget nervøse eller føler sig hjælpeløse, når det kommer til matematik. Det er jo en stor andel.” 

Skal man være dårlig til matematik for at få matematikangst?

De fleste kender nok nogen fra klassen, som ikke er vilde med matematik. Måske har du en idé om, at det er nogle bestemte typer, som får matematikangst.

Men sådan er det ikke, forklarer Maria Kirstine Østergaard.

”Det er sådan set noget, der kan ramme alle.”

Nogle undersøgelser tyder på, at flere piger end drenge får matematikangst. Men det er ikke noget, man ved med sikkerhed. Andre undersøgelser tyder på, at hvis man trækker de elever fra, som mest er bange for eksamen og test, så rammer matematikangst lige så mange drenge som piger.   

Tit hænger angsten sammen med, at man har svært ved matematik.

”Blandt dem med matematikangst sidder der flere, som for eksempel er talblinde, eller som har andre vanskeligheder med matematik. Og så kan det jo være svært at vide, om man har matematikangst, fordi man har svært ved matematik – eller om man har svært ved matematik, fordi man har matematikangst. Nogle gange er det en ond cirkel.”

Men man kan også få matematikangst, selvom man er god til at løse opgaverne. 

”Du kan godt være en 12-talselev, som alligevel har det rigtig skidt med matematik og begynder at svede hver gang.”

Hvilke konsekvenser kan det få?

Matematikangst er en ubehagelig følelse. Og for nogle kan den få betydning for store valg i livet.

”Først og fremmest vil man som regel prøve at undgå matematik. Og det kan få konsekvenser for, hvad man vælger, når man skal vælge uddannelse og job.”

Hvis du har dårlige oplevelser med matematik som barn og ung, kan blive svært at give slip på idéen om, at du er sådan en, der ikke kan finde ud af matematik.

”En kvinde i min undersøgelse havde et arbejde, som egentlig var matematisk. Hun var bare ikke selv klar over det. Hun kunne faktisk klare rimelig kompliceret matematik. Men alligevel ændrede det ikke rigtigt den opfattelse, hun havde af, at hun ikke var god til matematik.”

Hvis mange går rundt med sådan en selvopfattelse, kan det få konsekvenser for resten af samfundet.

”Hvis mange lider af matematikangst og ikke vælger uddannelser, som har med matematik at gøre, så kommer vi jo til at mangle folk inden for tekniske eller naturvidenskabelige fag.”

Hvad kan man gøre ved det?

Heldigvis er matematikangst ikke noget, man behøver at have hele livet. Man kan bekæmpe det. Man kan også forsøge at forhindre, at det overhovedet opstår.

Den enkelte lærer kan gøre meget for at hjælpe, mener Maria Kirstine Østergaard.

Når hun tager ud for at holde foredrag om matematikangst, er der stor forskel på, hvor meget lærerne kender til problemet.

”Nogle har aldrig hørt om det. Andre har læst meget om det. Som lærer skal man selvfølgelig være opmærksom på tegn på matematikangst.”

Matematikangst kan blomstre i en undervisning, hvor der er fokus på resultater og præstation, forklarer Maria Kirstine Østergaard. Hvis man vil forhindre matematikangst, skal man i stedet sætte fokus på at tænke matematisk.

”Hvis man har en matematikundervisning, hvor det bare handler om at kunne ting udenad, så er der mange muligheder for at fejle. Og stor risiko for at opleve fiasko.”

”I stedet kan det være godt at bruge åbne opgaver, hvor man kan byde ind, lige meget om man er virkelig dygtig eller har meget svært ved matematik. En, der tit bliver nævnt, er opgaven: ’Hvad koster det at have en hund?’ Den kan løses på mange måder.”

Politikerne i Folketinget kan også hjælpe lærerne ved at skabe de rigtige rammer, mener Maria Kirstine Østergaard.

”Jeg hører mange indvendinger fra lærere, som siger: Det er fint at spørge om, hvad det koster at have en hund. Men det er bare ikke det, de bliver spurgt om til eksamen.”

”Mange lærere føler sig forpligtet til at træne til eksamen eller de nationale test. Og her kan man hurtigt få en fornemmelse af, at det kun handler om at få det rigtige resultat. Der sker langsomt noget. Der er lige kommet mere undersøgende opgaver med fokus på problemløsning med i de skriftlige afgangsprøver i folkeskolen. Men det kunne virkelig gøre en forskel, hvis vi justerede eksamensformen og kravene endnu mere.”

Din undervisning og eksamen kan du ikke selv styre. Men Maria Kirstine Østergaard har otte råd til dig, hvis matematik giver dig en ubehagelig følelse. Dem kan du læse her.




© Copyright - seismo 2019