Kultur

Gry Jexen: “Kvinder skal være mere synlige i Danmarks historie”

Gry Jexen er forfatteren bag den nye bog "Kvinde - kend din historie".

Foto: Gry Jexen.

Sesilie Christophersen


30 juni, 2021



Historiker Gry Jexen har netop udgivet bogen "Kvinde - kend din historie." Med den vil hun gerne give kvinder deres rette plads i historien på lige fod med mændene.

“Jeg vil gerne et sted hen, hvor det er lige så naturligt at nævne en kvinde fra historien, som det er at nævne en mand, hvis man bliver bedt om at nævne en historisk person.”

Sådan siger Gry Jexen. Hun er historiker og står bag Instagram-profilen og podcasten Kvinde – kend din historie. Og hun har netop udgivet en bog af samme navn på Gyldendals Forlag.

Idéen opstod i 2018 kort tid efter, hun blev færdiguddannet på Københavns Universitet. Her fik hun et job på DR, hvor hun skulle være med til at lave et tv-program om Danmark for 100 år siden. Her opdagede hun en lang række betydningsfulde kvinder i Danmarkshistorien, som hun ikke kunne forstå, hun ikke havde hørt om før.

“Jeg fik et ret stort chok over, at det var minimalt, hvad jeg havde lært om kvinders historie og kvinders plads i historien. Ideen opstod som en kombination af den frustration, jeg oplevede, og at jeg samtidig fik en masse ny viden, som jeg gerne ville formidle,” fortæller hun.

Derfor startede hun Instagram-profilen Kvinde – kend din historie. Her poster hun billeder af kvinder fra verdenshistorien med en tekst om, hvem de er, og hvilken betydning de har haft i historien. Profilen voksede sig hurtigt stor. På blot fire måneder fik hun 10.000 følgere. I dag tre år senere har hun over 54.000 følgere.

“Der var meget kritik af Instagram som medie, at vi spilder vores tid derinde og får dårlig selvværd af at sammenligne os med andre. Der tænkte jeg, at i stedet for at skælde mediet ud, så kan vi måske byde ind med noget andet. Derfor lavede jeg den her historiske vinkel, og så tog det virkelig hurtigt fart,” fortæller hun.

Gry Jexen

Født i Gentofte i 1988.

Uddannet historiker i 2018 fra Københavns Universitet.

Står bag Instagram-profilen “Kvinde – kend din historie”.

Står bag podcasten “Kvinde – kend din historie”, som kan høres på podcast-tjenesten Podimo.

Har udgivet bogen “Kvinde – kend din historie” på Gyldendals Forlag.

Vigtigt at forstå den tid, som kvinderne levede i

Det næste skridt blev at starte en podcast, som man i dag kan høre på podcast-tjenesten Podimo. Her inviterer hun altid en til to eksperter ind i studiet og sammen går de mere i dybden med historien om de forskellige kvinder. Hvert afsnit handler om én specifik kvindes historie, men også den historiske kontekst, som hun levede i.

Og netop kontekst er et vigtigt emne for Gry Jexen. Hun fortæller, at som det er i dag bliver kvinder sjældent nævnt i historiebøgerne, og hvis de gør, så er det som en sidebemærkning. Kvinden bliver ikke skrevet ind i en større sammenhæng og derfor ikke tilskrevet den historiske betydning, hun har haft for samfundets udvikling.

Hun nævner Sophie af Mecklenburg som eksempel. Hun var dronning af Danmark. Hun levede mellem år 1557 og 1631. Hun var også Christian 4.’s mor.

Hun var en virkelig dygtig forretningskvinde, som forstod at få hendes formue til at vokse. Det gjorde hende til Nordeuropas rigeste kvinde, og det nød hendes søn godt af. Han lånte nemlig penge af hende til at bygge både Rundetårn og Børsen i København.

Hun har derfor spillet en stor rolle i, hvordan København ser ud i dag. Men på trods af det, ved de fleste af os ikke, hvem hun er. Men alle ved, hvem Christian 4. er.

“Vi har som samfund besluttet, at mænd i historien er mere vigtige, og det er det, vi skal gøre op med. Vi skal have en faglig samtale om, hvorfor vi skriver historie. Hvem vi skriver historie til, og hvad det er, vi gerne vil, når vi skriver historie,” forklarer hun.

Gry Jexen bor i dag i Birkerød nord for København.

Derfor har hun nu udgivet bogen Kvinde – kend din historie. I bogen skriver hun om 50 kvinder i Danmarks historie, som enten har haft stor betydning for samfundets udvikling eller beskriver kvinderollen i samfundet på den tid, hun levede i.

Til spørgsmålet om, hvorfor det er så vigtigt at skrive kvinder ind i historien, svarer hun:

“Det er jo i virkeligheden et absurd spørgsmål. Det drejer sig jo om halvdelen af verdens befolkning. Så i første omgang er det jo absurd, at vi har besluttet, at det ikke skal være der. Det handler om at ændre traditionen for at skrive historie,” siger hun.

Det modargument hun ofte møder, er, at kvinder primært var husmødre og derfor ikke har udrettet særligt meget i historien. Men det argument giver hun ikke meget for.

“Spørgsmålet om hvem der har udrettet noget i historien, bliver jo et spørgsmål om magt, og vi har haft et behov for at skrive den officielle magt frem, og den offcielle magt har mændene siddet på i mange hundrede år. Men det betyder ikke, at kvinder ikke har begæret magt, eller at de ikke har taget magten, når de kunne. Og det betyder heller ikke, at de har været betydningsløse i magtens historie. Det handler bare om, hvor man kigger hen, og hvordan man kigger på kilderne,” forklarer hun.

Hun ser i det hele taget gerne, at der kommer en mere bred tilgang til historie, så almindelige menneskers historie fylder lige så meget som kongernes og magthavernes historie.

“Hvad er det egentligt, det er vigtigt at vide noget om? Hvordan har vi besluttet, at det almindelige levede liv ikke er vigtigt at vide noget om? Hvorfor er det kun kongen på tronen, som vi synes er vigtig at huske eller krigen eller den politiske begivenhed?,” spørger hun retorisk.

De unge baner vejen frem

I hendes arbejde som formidler tager Gry Jexen også ud på skoler, hvor hun underviser elever i Danmarkshistorien set gennem kvinders perspektiv. Hun mener nemlig, at de unge er vigtige at tale med.

“Når vi i så overvejende grad kun skriver om mænd i historiebøgerne og viser statuer af mænd, så ser drenge sig selv repræsenteret over det hele, og det giver dem en ubevidst selvtillid, fordi uanset hvor de kigger hen, kan de spejle sig. Det helt omvendte sker jo for piger. Ubevidst siger vi til små piger, at de ikke har de samme muligheder som drenge, og det synes jeg, er ærgerligt,” forklarer hun.

Men hun synes til gengæld, at de unge er meget nemme at tale med om emnet. Hun beskriver dem som meget kvikke og reflekterede elever, som er politisk bevidste på et helt andet plan, end hun selv var, da hun var på den alder.

“Derfor er de ikke så svære at tale med det om, for de ved godt, at der er et problem med ligestilling i det hele taget, og så er de selv i gang med et opbrud med kønsnormer. De er åbne for snakken, og de forstår perspektiverne i det,” fortæller hun.

Hun forklarer, at de altid spørger hende, hvad de selv kan gøre for at hjælpe, og her opfordrer hun dem til at insistere på nuancer i undervisningen.

“Forhold jer kritisk til det I lærer. Det er jo ikke fordi, at der er noget af det I lærer, som er forkert. Men prøv at insistere på at få flere nuancer med,” fortæller hun dem.

“De er meget woke,” siger hun med et grin.

Læs også: 5 ting, der stadig skal kæmpes for på kvindernes kampdag




© Copyright - seismo 2019