Politik
Folketinget behandler lov om mere magt til forsvarsministeren
Folketinget behandler i denne tid et lovforslag, der kan give forsvarsministeren magt til at beslutte, hvor og hvornår der skal bygges anlæg til forsvar eller beredskab i Danmark.
Tilbage i maj 2025 indgik regeringen og partierne bag forsvarsforliget en aftale om et lovforslag, der skal give mulighed for hurtigere igangsætning af bygge- og anlægsprojekter med fokus på militær og beredskab. Loven er i august 2025 ved at blive behandlet i folketinget, og forventes at træde i kraft september 2025.
Hvad betyder lovforslaget?
- Det giver forsvarsministeren mulighed for at overtage kontrol fra lokale myndigheder i sager, hvor der skal gives en lokal bygge- og eller miljøgodkendelse – når projekterne har til formål at gavne Danmarks forsvar og beredskab.
- I tilfælde af, at der skal handles hurtigt, kan forsvarsministeren helt fritage byggeprojekter fra alle gældende bygge- og miljøregler.
Kilde: Forsvarsministeriet
Formål
Lovforslaget skal gøre det muligt at handle hurtigt og sætte byggeri i gang, så Danmark kan styrke sit forsvar og beredskab uden unødige administrative forsinkelser.
Varighed
Loven indføres med en solnedgangsklausul, som betyder, at den automatisk ophører ved udgangen af 2028, hvis den da ikke forlænges inden da.
Hvad tænker du?

Er et sådan lovforslag i orden eller problematisk i det danske demokrati?
- Bliver for meget beslutningskraft samlet ét sted?
- Mister lokalsamfund indflydelse?
- Opstår der uklare ansvarsområder?
- Bliver demokratisk kontrol og indflydelse tilsidesat?
